tor 08 okt 2020, 14:08#672045
Får vi skovejere snart højere pris?
Fået denne fra min leverandør af tømmer. Har aldrig tidliger modtagen mail der på nogen måde på denne måde advare om højere priser.
NEDESTÅENDE KOPI AF MAIL FRA STARK I DANMARK
Markante prisstigninger på trælast
Coronapandemien påvirker markedet for trælast markant – og på måder som ingen kunne forudsige for blot et par måneder siden. Lagrene hos savværkerne er historisk lave, samtidig med at efterspørgsel er historisk høj.
Markedsudviklingen i priser på trælast bærer præg af en voldsom ubalance mellem udbud og efterspørgsel, hvilket presser priserne op.
Vi forudser lige nu prisstigninger i 4. kvartal på op mellem 10-20%. Vi ved endnu ikke, hvordan situationen udvikler sig i 2021 – vi holder jer løbende orienteret.
Lad os holde en tæt dialog
De markante prisstigninger kan også føre til forlængede leveringstider. I STARK er det vores ambition at gøre, hvad vi kan for at sikre, at byggeriet aldrig går i stå. Vi arbejder derfor på højtryk for at sikre tilgængelighed på de mest anvendte produkter. Vi er hele tiden i dialog med vores leverandører, og vi hjemtager løbende større læs for at sikre, at vi kan levere de mest gængse varer.
Den ændrede situation med både prisstigninger og materialeknaphed udfordrer os alle – fra leverandør til slutkunde. Vi opfordrer til, at vi fortsat er i tæt dialog, så vi sammen kan finde de bedste løsninger på de nuværende vilkår.
Vi er også altid parate til at se på mulige alternativer sammen med dig – og netop valget af de rigtige alternativer og/eller bestilling i ordentlig tid minimerer de risici, som er forbundet med usikkerheden omkring prisændringer og ændrede leveringstider.
Vi opfordrer også til, at du afgiver projekttilbud med tanker på den aktuelle markedsudvikling – også her står vi klar til at hjælpe dig med det enkelte projekt.
Med venlig hilsen
STARK